top of page

Om mig

Mit navn er Helle Irena Petersen og jeg bor i Assens på Vestfyn. Siden jeg var ganske ung har jeg interesseret mig for det utraditionelle og alternative. Jeg kom i kontakt med Reiki i 1990, og blev indviet til Reiki 1, og senere til Reiki 2, af Reikimester Birgit Stephensen. Samtidig begyndte jeg på Den Danske Healerskole v/ Birgit Stephensen, hvor jeg blev uddannet healer i oktober 1991.

Et par år senere blev jeg gift og fik tre børn. Jeg gik hjemme mens børnene var små, og startede derefter på en uddannelse til pædagog, som jeg blev færdig med i 2006. Siden har jeg arbejdet på fuld tid som socialpædagog. Jeg har i den periode mest brugt Reiki på familie og venner, men dog allermest på mig selv. Reiki er fantastisk til selvhealing! 

Som nævnt har jeg haft stor gavn og glæde af Reiki hver eneste dag gennem alle årene, og i foråret 2021 startede jeg Reiki Assens, ud fra et ønske om at udbrede kendskabet til Reiki, samt hvilken positiv forskel Reiki kan gøre. Jeg startede Reiki Assens hjemme i privaten, men fik i starten af 2022 tilbud om et lejemål på Næsvej 1 i Assens. Her fandt jeg nogle dejlige lokaler, som nu danner rammen om min klinik.  


Under min uddannelse på Den Danske Healerskole stiftede jeg bekendtskab med en hel vifte af forskellige tilgange, bl.a. regressionsterapi, tegneterapi, Bachs Blomstermedicin, aurategning og -fortolkning, chakrabalancering m.m. Det var dog Reiki-healing, som jeg oplevede som mest skelsættende. Reiki har virkelig gjort en positiv forskel for mig i mit liv. Derfor er fundamentet for en behandling hos mig altid Reiki-healing. Jeg tilbyder også fjernhealing med Reiki, samt Tarot-oplæg med fortolkning. 

IMG_E0439.JPG
IMG_0553.JPG
bottom of page