
Hvordan opleves Reiki?
Det er meget forskelligt, hvordan Reiki opleves. Oplevelsen er meget individuel og aldrig den samme fra gang til gang. Nogle kan føle varme, kulde eller snurren, når hænderne hviler på kroppen. Andre ser farver og indre billeder, eller ligger og "vugger" mellem vågen tilstand og drømmestadiet. Nogle kan opleve følelser, tanker eller glemte erindringer, som løsnes af Reikis energi. Andre føler en tilstand af vægtløshed og indre fred. De fleste oplever en dyb form for fysisk og psykisk afslapning, og en del klienter falder også i en let søvn. Dette har ingen betydning, Reiki virker alligevel.
Hvor mange behandlinger skal jeg have?
Mit udgangspunkt er, at enhver behandling skal virke, så du oplever en bedring. I modsat fald stopper vi senest efter 2 behandlinger. Hvor mange healinger med Reiki du har brug for, afhænger af, hvad du ønsker at opnå.
Vil du blot give dig selv en wellness-gave, kan en enkelt healing med Reiki gøre en forskel. Er der stress, udbrændthed eller følelsesmæssige ting, du ønsker bearbejdet, skal du nogle gange regne med lidt flere behandlinger. Drejer det sig om fysiske smerter, kroniske betændelsestilstande el. lign., kræver det ofte, du får flere behandlinger, gerne mindst 4 til 5 behandlinger i træk, så tæt på hinanden som muligt. Dette hjælper Reiki til at integrere sig i dit energisystem, så der kan komme ordentligt skub i de processer, som Reiki kan hjælpe dig med. Tit oplever man, at den 4. eller 5. healing med Reiki virkelig skaber forbedringer.

